Hvalpedagbog: Uge 3 med Balto

Tirsdag

Det går godt med alene hjemme-træningen. Balto kan nu være alene hjemme sammen med vores anden hund, Bea, så det er muligt for mig at aflevere og hente børnene i institution, hvilket tager omkring 2 x 30-45 minutter.

Jeg tager fortsat hjemmefra, når jeg ved, at Balto er træt. Jeg lukker også en del af huset af, når han skal være alene. Hundene får lov til at være i entréen, køkkenet, spisestuen og bryggerset.

Vi endte med at tage hele familien med på en sen eftermiddagstur/aftentur. Vi tog til Hellig Kors Parken.

Onsdag

Vi havde en rolig formiddag. Balto tog en kort lur, men da han vågnede, virkede han ikke særlig frisk eller konstruktiv. Han forsøgte nemlig at bide ret meget i mine hænder, så jeg lavede ikke så meget med ham.

Efter 30-45 minutter faldt han til ro igen, og så sov han ellers i tre timer. Så træt var han alligevel.

Da han vågnede, gik vi ud i forhaven og trænede. Vi trænede blandt andet ved ladcyklen, fordi jeg gerne vil lære ham at være komfortabel med at sidde i cyklen.

Det blev igen til en sen eftermiddagstur/tidlig aftentur, fordi det simpelthen regnede så meget om eftermiddagen. Vi gik en velkendt tur med begge hunde og børnene.

Jeg tog en 5-meter line på Balto. Det fungerede egentlig rigtig godt. Han fik lidt mere frihed til at gå i sit eget tempo, samtidig med at jeg kunne træne lidt indkald.

Vi mødte nogle naboer på vejen. De har hund, og Balto var meget interesseret i den. Hunden havde dog ikke lyst til at hilse på andre hunde, så jeg lod ikke Balto hilse. I stedet belønnede og roste jeg ham en masse, da han kiggede på hunden.

Ulempen ved en sporline er, at den kræver to hænder, og det var lidt svært, da mit ene barn gerne ville holde i hånden. Vi blev også viklet lidt ind i snoren på et tidspunkt.

Jeg er heller ikke vant til at gå med sporline, så jeg skal lige øve mig. Og som den hundetræner, jeg er, løb jeg selvfølgelig tør for godbidder på turen.

Torsdag

Balto skulle til sin 12-ugers vaccination og sundhedstjek.

Først skulle jeg aflevere drengene. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå, når både børnene og jeg forlod hjemmet samtidig. Heldigvis gik det fint. Balto lagde sig ned og sov, da vi kørte.

Jeg forsøgte også at træne lidt bilkørsel om formiddagen, da bilen faktisk var hjemme. Vi nåede dog ikke så meget. En enkelt træningssession er selvfølgelig ikke nok til at gøre ham komfortabel med at køre bil.

Bilturen til dyrlægen var derfor ikke særlig sjov, selvom han gerne ville tage godbidder og faktisk virkede en smule mere rolig.

Det var lidt overvældende for ham at komme ud af bilen og gå hen til dyrlægen, selvom vi holdt lige foran. Vi stod og kiggede i omkring fem minutter, og derefter måtte jeg bære ham ind.

Det var et meget nyt miljø for ham. Balto blev vejet og fik hilst på et par søde mennesker. Hans bror havde været inde hos dyrlægen før os, så de fik lige hilst på hinanden. Det foregik overraskende roligt.

Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning, indtil jeg måtte pakke bilen med børn og Balto, fordi min mand havde taget bussen den forkerte vej, og vi måtte hente ham.

Alle var derfor lidt trætte om aftenen.

Fredag

Alene hjemme i en time.

Jeg er dog lidt spændt på, hvad Balto siger til at skulle være alene endnu længere. Lige nu er han fortsat alene i så kort tid, at han stadig er træt, når jeg kommer tilbage.

Det bliver lidt mere spændende, når han er alene så længe, at han når at vågne og stadig skal kunne være rolig.

Han er 12 uger, og jeg tager det langsomt med at øge tiden. Han er jo ikke så god til at være rolig, når han vågner fra en lur, hvilket er helt normalt for en hvalp. Med alderen skal han gerne lære at vente med at brænde energien af til senere.

Snart bliver jeg også nødt til at træne Balto i at være alene hjemme uden Bea. Jeg forestiller mig, at det er meget sjældent, han får brug for at være helt alene, men man ved jo aldrig.

Lørdag

Jeg var alene med begge hunde og et barn om formiddagen, indtil jeg fik besøg af mine forældre. Vi fik derfor ikke trænet alene hjemme.

Vi fik heller ikke trænet noget specielt – bare den sædvanlige kontakttræning på vores tur.

Balto var vågen i længere tid end normalt om formiddagen, så han var ret træt om eftermiddagen.

Jeg konstaterede også, at vi havde en giftig busk i haven, som Balto var begyndt at finde interessant. Jeg endte derfor med at fjerne den. Så kunne Balto få noget at tygge i, mens jeg lavede havearbejde.

Søndag

Morgenturen gik lidt hurtigere. Balto stopper ikke lige så meget op og sætter sig heller ikke lige så meget.

Jeg fortsætter med 5-meter linen, da det fungerer rigtig godt, når vi ikke møder andre.

Det regnede meget, og derfor blev det meste af dagen brugt hjemme. Det resulterede i nogle korte lure, fordi der bare sker meget i et hus med to små børn.

Om eftermiddagen tog vi på biblioteket, og hundene var alene hjemme i omkring 45 minutter, så lidt alene-hjemme-træning blev det da til.

Det blev igen ikke rigtig til nogle træningssessioner.

Senere tog jeg Balto med til Jyllinge Centret. Det var lidt overvældende, da det var en meget ny oplevelse. Efter lidt tid, hvor vi både fik set mennesker gå forbi og hilst på et par stykker, begyndte Balto dog at ville gå lidt rundt.

Balto vil rigtig gerne hilse på alle mennesker, der kommer tæt på. Derfor er det god træning for ham, at vi netop øver, at han ikke skal hilse på alle.

Han var træt, da vi kom hjem, men så gik børnefamilien ellers i gang. Der skulle laves aftensmad, børnene skulle i bad, og hundene skulle have mad. Så der var ikke så meget ro, som jeg gerne ville have givet Balto.

Derfor træner vi også burtræning, så hundene kan komme ind i buret og få lidt ro.

Mandag

Morgenturen blev i stedet til en formiddagstur, og middagsturen blev til en aftentur.

På begge ture trænede vi ro. Det vil sige, at jeg stod eller sad et stykke tid og belønnede hundene for at være rolige.

Vi havde også en god træningssession midt på dagen.

Balto var ikke så interesseret i sit foder i dag, så han spiste ikke så meget, som han normalt plejer. Han er dog stadig meget vild med Beas foder.

Han er samtidig blevet bedre til at følge med på tur uden at stoppe helt så meget.

Efter uge 3

Jeg synes, at vi begynder at finde en god hverdag med Balto.

Alene hjemme-træningen går fremad, og han kan nu være alene hjemme i den tid, det tager at aflevere og hente børnene. Det er en stor hjælp i hverdagen.

Samtidig bliver det mere tydeligt, at Balto begynder at udforske grænserne. Han er blevet mere interesseret i ting, han ikke må, og han har meget energi, når han er vågen.

Det betyder også, at træningen i højere grad handler om at lære ham, hvordan man er hund i vores hverdag – og ikke bare om at lære forskellige øvelser.

Jeg synes også, det er interessant at følge, hvordan hans miljøtræning udvikler sig. Nogle ting, som biler og nye steder, er stadig svære for ham, mens andre oplevelser hurtigt bliver hverdag.

Jeg prøver derfor fortsat at tage det i hans tempo og huske, at målet ikke er, at han skal opleve mest muligt. Målet er, at han får gode oplevelser og lærer at håndtere de ting, han møder.