Hvalpedagbog: Ugen op til

Så skete det – jeg har fået hvalp.

Selvom jeg arbejder med hundetræning og derfor møder masser af hvalpe, er det alligevel 10 år siden, jeg sidst selv havde en. Jeg er selvfølgelig spændt, men jeg er også langt mere rolig, end da jeg fik Bea, min finske lapphund, for 10 år siden.

Jeg har besluttet at skrive en lille hvalpedagbog hver uge. Her vil jeg fortælle om, hvad vi har oplevet, trænet, set og mødt undervejs. Måske kan det inspirere andre hvalpeejere – eller måske er det bare hyggelig læsning.

Inden jeg henter Balto, skal jeg have styr på halsbånd, hundetegn og lidt snacks til hjemturen. Jeg mangler også et trækkelegetøj. Heldigvis har opdrætteren allerede sørget for en masse: sele, snor, tæppe, legetøj, forskellige snacks og en stor pose foder. Det er ting, jeg ellers selv ville have købt.

Da jeg allerede har Bea, er der også flere ting, jeg ikke skal tænke på. Haven er for eksempel allerede indhegnet. Til gengæld er der et par ting, jeg stadig overvejer.

Jeg har en hundeseng og et hundebur i forvejen, men får jeg brug for én af hver til begge hunde? Det finder jeg nok ud af hen ad vejen. Balto kommer desuden hurtigt til at vokse ud af det bur, jeg har nu, så på et tidspunkt skal jeg sandsynligvis investere i et større.

Og så er der spørgsmålet om at hvalpesikre huset.

Bea rører stort set aldrig sko, ledninger eller børnenes legetøj. Hun har også lært, at børneværelserne er forbudt område. Men en hvalp ved selvfølgelig ingenting om husets regler.

Som hundetræner siger jeg ofte: "Hvis du ikke vil have, at din hund tygger i dine sko, så lad være med at lade skoene ligge fremme."

Kommer jeg selv til at rydde alle skoene væk? Sandsynligvis ikke. Jeg vil hellere se, hvordan Balto er. Hvis det bliver et problem, ved jeg heldigvis, hvordan jeg kan løse det.

Jeg er også spændt på, hvordan Bea tager imod ham. Hun har mødt masser af hunde gennem sit liv, men det er alligevel noget andet pludselig at skulle dele hjem med en hvalp.

Mine børn bliver selvfølgelig også en del af den nye hverdag. Det var faktisk ikke dem, der ønskede sig en hvalp, og det ser jeg som en fordel. De er vokset op med hund og er gode til at lade hunde få ro. Jeg bliver dog stadig opmærksom på samspillet mellem dem og Balto – både så han får den hvile, han har brug for, og så han ikke bliver gearet alt for meget op, når der bliver leget.

Jeg glæder mig til at dele de næste kapitler af Baltos første tid. Vi ses i næste uge.