Jeg er vokset op med en golden retriever, Arthur. Han var en fantastisk hund med et skønt sind, var en dejlig familiehund, og så var han utrolig smuk.
Da jeg flyttede hjemmefra, besluttede jeg mig for, at det skulle være en helt anden type hund. Jeg boede også i lejlighed, så racen skulle ikke være alt for stor. Jeg skulle potentielt kunne bære hunden op og ned ad trapperne, også når den var fuldvoksen.
Jeg fik en finsk lapphund, Bea. Jeg købte Bea fra en opdrætter, som selv boede i byen og i lejlighed, så jeg tænkte, at det måtte være et godt match. Bea er yderst trænbar, selvstændig og meget knyttet til vores familie. Til gengæld stresser hun også hurtigt op og reagerer let på lyde og bevægelser.
Nu bor min familie og jeg i hus med have. Min mand og jeg har længe talt om, at vi gerne ville have hund nummer to. Men hvorfor så lige en berner sennen?
Jeg er uddannet hundetræner og arbejder med hunde til hverdag, men jeg kender også vores hverdag herhjemme med små børn. Jeg har ikke tid til at gå til hundesport eller til at matche en hund med et meget højt energiniveau.
Jeg har derfor valgt en hund, der er en god familiehund og har et moderat aktivitetsniveau. Vores berner sennen, Balto, er robust, glad for at træne og god til at håndtere larm i huset. Han trives med, at der nogle dage sker rigtig meget, hvor både han og Bea er i fokus, mens der andre dage ikke sker så meget.
Hvis du overvejer at få hund, så tænk over, hvordan din hverdag ser ud, og hvor meget tid du har til hunden. Jeg har set en stor fordel i at have en stor hund, som er selvsikker, imødekommende og relativt rolig.
Er du i tvivl om, hvilken hunderace der passer til dig, vil jeg anbefale, at du tager en snak med en opdrætter. Dygtige opdrættere har altid fokus på at matche hunden med den kommende ejer.